Gieries bïegkefaamoen gåassoehtæjjatjïelth, krööhkestidie båatsoem // Kjære vertskommuner for vindkraft, ta hensyn til reindrifta

Red.anm.: Se norsk versjon nederst. Den sørsamiske versjonen er oversatt av Sametingets oversetter.

Daelie Stoerredigkie aamhtesem Vindkraft på land gïetedamme. Gyhtjelasse lea mejtie jarkelimmieh konsesjovnegïetedimmesne sæjhta naemhtie juhtedh guktie rïektesisnie gåarede dam vijries bïegkeindustrijem tjöödtjestidh gåatomelaantine jïh eatnamisnie mejstie mijjieh dan jearohke.

Stoerredigkiebïevnese åajvahkommes aamhtesegïetedimmiem bïegkeindustrijebigkemidie jåarhka, jïh ij nuekie vaarjelimmiem vedtieh ihke voenges seabradahkh, gåatomejielemh jïh eatnemedajvh edtjieh gorresovvedh dejtie mah leah jeenjemes jearohke dejstie vyörtegs vierhtijste mejtie eatneme mijjese vadta. Saepmesne gamte sïemesvoete orreme bïegkefaamoebigkemen bïjre. Saemiedigkien stoerretjåanghkoe lea bïegkefaamoebigkemem saemien båatsoedajvine tjïelkelaakan nyöjkeme, jïh Nöörjen båatsoesaemiej rïjhkesiebrie (NBR) bïegkefaamoem båatsoedajvine ållesth vuastele.

LES OGSÅ: Manglende sosiale antenner fra Fosen vind

LES OGSÅ: Den norske staten fortsetter å angripe den samiske kulturen

Dan joekoen ovmurreds gosse dïhte orre konsesjovnegïetedimmie ij dam krööhkesth. Båatsoen gaajh nåake tsiehkie dejnie stoerre aajhtojne, sijjieh maehtieh saaht gåessie joekoen krïevije aamhtesegïetedimmiem åadtjodh bïegkefaamoesoejkesji gaavhtan, dïhte jåarhka daejnie stoerredigkiebïevnesinie.

Daate aajhtoe lea rïektes jïh båatsoealmetji jïh mijjen gåatomelaanten bijjeli gævnjesje goh aajhtije vaahra. Daate ij naan stabiliteetem båatsose vedtieh gosse lea daan beajjetje tsiehkien bïjre.

Båatsoe lea jieleme mij stoerre areaalh daarpesje, men ahkedh deadtovem dååjroe gåatomedajvine. Dajvh leah prååsehke jïh joekoen vihkeles juktie maehtedh bovtsigujmie gïehtelidh. Ij akt båatsoe gænnah ajve akte jieleme, men jieledevåarome jïh naakede mij saemien gïelem, kultuvrem jïh identiteetem guadta. Gellie båatsoesïjth leah raasten nelnie destie dah orre skilkehtassijste tööllieh.

Stoerredigkien gïetedimmien gaavhtan stoerredigkiebïevnesistie, illedahke edtja buerebe voenges jïh regijonaale gårreldimmie årrodh, jïh båatsoe edtja buerebelaakan meatan vaaltasovvedh. Båatsoen gaavhtan ij leah amma seekere gænnah mejtie mij akt buerebe sjædta gosse tjïelth jïjtjh edtjieh nænnoestidh mejtie jïh gusnie dah areaalh bïegkefaamose faalehtieh. Båatsoesïjth maaje dajvh nuhtjieh gelline tjïeltine, aaj fylhkine, jïh doh voenges daajroeh båatsoen bïjre vihkele sjidtieh gosse orre bïegkefaamoeprosjekth buartan båetieh.

Daelie saemien seabradahke tjuara mijjen tjoermehtassh stuvredh dejtie veljies tjïeltepolitihkeridie bïjre jarkan laantesne, mah gåaroes tjïeltekaasusinie tjabreminie jïh mej stoerre daerpiesvoete darjomigujmie nïerhkedh smaave tjïeltine. Gieries gåassoehtæjjatjïelth, krööhkesth jïh aellieh orre skilkehtassigujmie nïerhkh mah stoerre konsekvensh båatsose vedtieh! Mijjen ååpsen gellie bïegkeindustrijedajvh vuajneme mah vihkeles gåatomedajvh stoerre aarvojne beajsteme, jïh dan gaavhtan aaj jieliemassevåaromem. Daate lea joekoen nåake tsiehkie dejtie båatsoealmetjidie mah daejnie aamhtesinie tjåadtjoeh, jïh mah tjuerieh konsekvenside guedtedh. Olles daate edtjh sjugniehtovvedh båetijen aejkien dellie dagke gaajhkesh mijjieh maehtebe lïeredh guktie dah ussjedieh mah eatnaminie jielieh jïh eah eatnamistie: Mijjieh eatnemem båetijen aejkien boelveste löönebe, dah edtjieh seamma nuepieh mijjine utnedh.

Gieries gåassoehtæjjatjïelth, mov håhkoe lea dijjieh daam krööhkestidie jïh veelelaakan ussjede åvtelen bïegkefaamoevierhkieh gåatomedajvine soejkesjidie. Dijjen akte joekoen stoerre dïedte man åvteste tjoerede guhkiebasse ussjedidh jïh båatsoem, jeatjah gåatomejielemh, almetji åtnoem miehtjiesdajveste, mijjen kultuvreeatnemh jïh eatnemem gorredidh, mestie gaajhkesh mijjieh dan jearohke. Mijjen båetije aejkie lea dijjen gïeti sisnie, gaajhkine mij lea vïedteldihkie daase.

Minngemes, gosse lea Fovsen-njaarken jïh Fovsen-Njaarken båatsoesïjten bïjre, mij joe stoerre gåatomedajvh dasseme govhte bïegkefaamoevierhkide 264 bïegketurbijnigujmie tjuara daelie nuekie årrodh, jïh gåassoehtimmiesïelth tjuerieh nyöjhkedh gåatomelaantem jïh eatnemem enn vielie goerpedehtedh.

Interessert i debatt og meninger? Les flere saker her.

NORSK VERSJON:

Stortinget har nå behandlet saken Vindkraft på land. Spørsmålet er om endringene i konsesjonsbehandlingen vil fungere slik at det reelt er mulig å stoppe etablering av den omfattende vinindustrien i beitelandet og naturen vi er så avhengige av.

Stortingsmeldingen viderefører i all hovedsak saksbehandlingsregimet for vindindustriutbygginger, og gir ikke god nok beskyttelse for at lokalsamfunn, beitenæringer og naturområder skal kunne ivaretas for de som er mest avhengige av de uerstattelige betingelsene som naturen gir oss.

I Saepmie har det vært bred enighet når det gjelder vindkraftutbygging. Sametingets plenum har sagt klart nei til vindkraftutbygging i samiske reinbeiteområder, og Norske reindriftssamers landsforbund (NRL) uttrykker nulltoleranse for vindkraft i reindriftsområder.

Det er utrolig trist at dette ikke blir tatt til følge i den nye konsesjonsbehandlingen. Den uutholdelige situasjonen for reindrifta med den store trusselen av at en når som helst kan få en enormt krevende saksbehandling som vindkraftsplaner gir, videreføres med denne stortingsmeldingen. Denne trusselen er reell og henger som et ekte damoklesverd over reineierne og over beitelandet vårt. Dette gir ingen forutsigbarhet for reindriften når det gjelder den situasjonen vi har i dag.

Reindrift er en arealkrevende næring, men opplever stadig press på beiteområdene. Områdene er sårbare og svært viktig for å utøvelse av reindrift. Reindrift er heller ikke bare en næring, men et livsgrunnlag og bærebjelke for samisk språk, kultur og identitet. Mange reinbeitedistrikt er på grensa av hva de tåler av nye inngrep.

Stortingets behandling av stortingsmeldingen har resultert i at det nå skal være bedre lokal og regional forankring og bedre involvering av reindrifta. For reindrifta sin del er det beklageligvis slett ikke sikkert det blir noe bedre av at kommunene selv skal bestemme om og hvor de stiller arealer til disposisjon for vindkraft. Reinbeitedistrikt strekker seg gjerne over flere kommuner, også fylker, og de lokale kunnskapene om reindrift blir viktig når nye vindkraftprosjekter kommer på bordet.

Det samiske samfunnet må nå rette våre bønner til de utallige kommunepolitikerne rundt i landet som sliter med tom kommunekasse og stort behov for å prøve å få i gang aktiviteter i små kommuner. Kjære vertskommuner, ta hensyn og unngå nye inngrep som skaper store konsekvenser for reindrifta! Vi har sett alt for mange eksempler på vindindustriområder som har ødelagt dyrebare beiteområder og med det livsgrunnlag. Dette er en uholdbar situasjon for de reindriftsutøverne som står i det og som må bære konsekvensene. For at dette skal unngås i fremtiden så kanskje vi alle kan ta lærdom i grunntenkningen til de som lever med naturen, og ikke av: Vi låner landet til den fremtidige generasjonen, de skal ha samme muligheter som oss.

Kjære vertskommuner, jeg håper dere tar dette til etterretning og tenker dere nøye om før det planlegges vindkraftanlegg i reinbeiteområder. Dere har et meget stort ansvar som medfører at dere må tenke langsiktig og ivareta reindrifta, andre beitenæringer, folks utmarksbruk, våre kulturlandskap og naturen vi alle er avhengige av. Vår fremtid er i deres hender med alt som dette medfører.

Til slutt, når det gjelder Fosen halvøya og Fosen reinbeitedistrikt som allerede har tapt store beiteområder til seks vindkraftanlegg med påfølgende 264 vindturbiner må det nå være nok og vertskommunene må nå si nei til ytterligere nedbygging av beiteland og naturen!

Følg Adresseavisen Debatt på Facebook og Adresseavisen på Facebook, Instagram og Twitter